Nibe DcH har i week-enden op til påske haft hundeførere ude i lydighedskonkurrencer tre forskellige steder i landet.

Lørdag deltog Hanne Sten Hansen og Troja i venskabskonkurrence i Thisted. Det var ekvipagens debut i eliteklassen og det blev til en fornem 1. plads vundet med en marginal på 0,65 point – parret scorede 341,85 point.

Søndag dystede Tina Bjørslev og Vilas i B klassen i Mariager og med 141,30 point blev det til en 12. plads.

Samme dag deltog Kurt Nielsen og Andy i eliteturneringen i Frederikssund og scorede 334,9 point, hvilket blev til en 5. plads i denne flotte turnering.