FODBOLD – Serie 3

LKB Gistrup - St. Restrup IF: 0-1 (0-1)

Målscorer: 0-1: Rasmus Hilligsøe

St. Restrup IF gæstede 2. påskedag LKB Gistrup. En modstander, som havde vundet deres første tre opgør i tabellen – to af dem meget overbevisende.

Det var tydeligt, fra første dommerfløjt, at det var to hold, der ville spille fodbold som stod over for hinanden denne 2. påskedag. LKB Gistrup startede med et lille overtag, men uden at skabe de store scoringsmuligheder. St. Restrups defensive organisation var godt på plads. Efter 20 minutter fik en LKB Gistrup-spiller vist det gule kort. Det gav St. Restrup IF overtaget i kampen, men heller ikke de formåede at kreere de store målchancer. Derfor var det også ganske fair, at resultatet var 0-0 ved sideskiftet.

Anden halvleg åbnede LKB Gistrup med et hårdt pres på St. Restrup IF. Atter viste St. Restrup IF’s defensive organisation fra sin stærke side. De fik lukket af for de store LKB Gistrup-chancer, og slog kontra flere gange. Især Anders Holt var tæt på, men måtte se sig tacklet lige i skudøjeblikket, ved sin gyldne mulighed. Efter 65 minutter fik LKB Gistrup endnu et gult kort. Endnu en gang overtog St. Restrup IF teten i opgøret. Efter 80 minutter faldt den forløsende scoring. Jakob Kristensen sled sig forbi to spillere, og lagde bolden til rette for Rasmus Hilligsøe, som resolut hamrede bolden i mål til 0-1. Denne føring holdt kampen ud.