Omkring 60 borgere fra Vokslev-området var mødt frem, da bestyrelsen for Vokseværket, der blev dannet på baggrund af den tidligere Vokslev Friskole og Vokslev Forsamlingshus, Grundlovsdag havde indbudt til åbning af Vokseværket. Og på selve Grundlovsdagen skulle der da ikke mangle en Grundlovstaler, og denne opgave var Jens Askehave blevet sat på.

Niels Munk, der er formand for Vokseværkets bestyrelse, bød velkommen og der blev sunget sange fra Højskolesangbogen, akkompagneret af Poul Skafte.

Jens Askehave introducerede derefter dagens Grundlovstaler, som var intet mindre end ham selv. Og med afsæt i dels Grundloven og dels kirkens historie, tog han Ole Færchs bog om Vokslev Sogns historie i anvendelse og kom her ind på en række forskellige forhold, der alle havde virket til at holde fast i det lokale fællesskab i og omkring Vokslev.

Endelig var der arrangeret »Åbent Hus« i alle bygninger, ligesom man kunne få et indblik i, hvordan dele af skolebygningerne skal ombygges til et moderne forsamlingshus.

Indtryk fra Grundlovsdagen ved Vokseværket, Vokslev:

wIMG1245
wIMG1251
wIMG1254
wIMG1257
wIMG1258
wIMG1260
wIMG1264
wIMG1277
wIMG4448