Hvor fattig var dog mit fædreland,

om ikke du ejed din fjord og din strand,

de krogede hager, bittesmå næs,

hvor rylerne ruger i saltsvedet græs”.

Jeppe Aakjær, fra en digterisk hyldest til Limfjorden, 1908.

Af: Jens Østergaard, Limfjordsfortæller og forfatter, Valsted

Denne poetiske naturskildring, som lyser ud af Jeppe Aakjærs strofe er blevet til i be-gyndelsen af 1900-tallet. Dengang som nu havde man øje for fjordens kvaliteter – det for øjet, sanserne! Men fjorden var også tidligere, for mange, en vigtig del af livs-grundlaget, idet mange havde hele eller store dele af deres indtægter fra fjorden. Fjor-den var et spisekammer og en arbejdsplads. 

I århundreder har hovedparten af Limfjordsegnens beboere levet i vekselvirkning mellem, hvad agerlandet og fjorden kunne give dem. Fra slutningen af 1400-tallet og til midten af 1800-tallet var Limfjorden ubestridt Danmarks vigtigste fiskevand. Der var tale om det store sildefiskeri i Østlimfjords-området, som i nogle århundreder havde national økonomisk betydning for Danmark. Men også fangst af helt og ål havde betyd-ning.

Omkring 1900-tallets begyndelse var industrialderen med dens store ændringer med hensyn til erhvervsspecialisering, fabriksarbejde, omlægninger i landbruget, andelsbe-vægelsen og med anlæg af jernbaner sat ind. I de landlige samfund langs Limfjorden havde man dengang følgende erhverv: gårdmænd, boelsmænd (med mindre jordtillig-gender), husmænd, daglejere, søfolk, håndværkere, præst og degn. Disse erhvervsgrup-per havde for en stor dels vedkommende tidligere suppleret deres husstandsindkomst med fiskeri, jagt, ægindsamling og tangpressearbejde. I mange tilfælde var muligheder-ne for at høste af naturens ressourcer et socialt sikkerhedsnet for småkårsfolk. Lystret, jagtgeværet, og lokkegåsen kunne holde den værste sult fra dørene i den smalle tid mod slutningen af efteråret, i vinterens løb og tidlig forår. Et godt silde- eller ålefiskeri kun-ne også skabe velstand og gode tider for nogle af fiskerbønderne, som efterhånden var blevet erhvervsfiskere, og grundlaget dermed skabt for en opstigning ad den sociale rangstige.

Læs hele artiklen i Nibe Avis' trykte udgave